Hvem er jeg?
Mit navn er Tine Mathiesen og jeg er uddannet pædagog i 2000.
Jeg har altid beskæftiget med special - og socialpædagogikken i èn eller anden form, i de fleste år i skoleregi, som børnehaveklasseleder i special- og almenområdet, som AKT'er, i skolens ressourcecenter, i en såkaldt mellemform og senest som inklusionsvejleder.
I disse funktioner har jeg altid været optaget af, hvordan jeg bedst kunne understøtte børnens læring og trivsel, og dermed også beskæftiget mig med den visulle tilgang til pædagogisk arbejde.
Det kan være i form af piktogrammer, visuelle planer, eller i samtaler med børn, hvor den konkrete visuelle tilgang er et godt redskab, og jeg har altid fundet tush og papir eller et whiteboard frem, når ord alene ikke længere var tilstrækkeligt.
I min seneste stilling som inklusionsvejleder faciliterer jeg forskellige typer af møder med både kolleger, forældre og eksterne faggrupper, og efter at have taget et begynderkursus i grafisk facilitering, startede min rejse for alvor i retning af Tines Tusher.
Efter blot en enkelt dag på UCL med tusher og papir, hvor jeg fik struktur og overblik over de ting, jeg "altid bare har gjort" og de virkemidler som det visuelle sprog er, har jeg brugt den grafiske visulle tilgang mere og mere konsekvent og struktureret sammen med eleverne og som mødeleder.
Alt dette har ført til de illustrationer, som nu er klar til at komme videre ud i verden med deres budskaber om mennesker og relationer fra Tines Tusher.
Jeg har lavet nogle af dem som ren tegning for min egen skyld, og andre er opstået på "bestilling" til et bestemt formål.
Jeg har desuden taget forskellige videokurser løbende til inspiration og for at øge mine kompetencer inden for grafisk facilitering.
Senest har jeg taget en 1. årig uddannelse som Grafisk Facilitator hos Process Ink, og der igennem styrket mine grafiske - og faciliteringsmæssige færdigheder væsentligt.
Har du brug for en tegning, et logo eller en illustration, så kontakt mig endelig - helt uforpligtende.
De bedste hilsner Tine